8 maj, 2019

SEO

Kom til tops i Google

Kom i toppen af søgeresultaterne med søgemaskineoptimering (SEO).

 

Der er ingen, der gider at se sig selv på anden, tredje eller fjerde side af søgeresultaterne på Google.

Vi ser altid kun selv, hvad der dukker op i toppen af første side, så hvorfor skulle andre gøre andet? Hvorfor skulle andre tjekke den hjemmeside, der dukker op som det tyvende resultat?

Det handler om at fremgå i toppen af søgeresultaterne, når kunder søger på noget, der relaterer sig til jeres forretning.

Men hvad skal der til for at komme derop?

 

Søgemaskineoptimering

Måske har du hørt om det før… Måske ikke…

SEO er en forkortelse for search engine optimization, og kan kort og godt oversættes til søgemaskineoptimering på dansk.

Hvad vil det sige?

Søgemaskineoptimering er de teknikker, I kan bruge, for at rangere højere i resultaterne på søgemaskiner, som Google, når nogen søger på noget, der relaterer sig til jeres produkt eller forretning.

Derfor er det vigtigt.

SEO hjælper kunder med at få øje på jer, så de kan vælge jeres hjemmeside i jagten på det, som de er ude efter. På den måde er SEO med til at øge den trafik, der går ind på jeres hjemmeside.

Det er den primære årsag til, at så mange virksomheder dedikerer deres tid og ressourcer på SEO i dag.

 

Men det er ikke alt…

I modsætning til Google Ads – de annoncer, man får vist, når man søger efter noget på Google – har SEO samtidig også den fordel, at det kun kræver jeres tid. Det koster ikke penge for jer, når kunder klikker ind på jeres hjemmeside via. de ‘organiske’ søgeresultater.

Ligeledes virker de organiske søgeresultater langt mere troværdige, end dem som er akkompagneret af et ‘annonce’-mærkat. Man er altid mere tilbøjelig til at vælge de organiske hjemmesider, frem for dem der er betalt.

Derfor kan det sagtens betale sig at fokusere på søgemaskineoptimering.

 

Hvad går det ud på?

Søgemaskiner forsøger hele tiden at give deres brugere den bedste oplevelse, så de benytter dem igen i fremtiden. Derfor tilpasser Google f.eks. løbende de parametre, som de vurderer hjemmesider ud fra, så deres brugere får de søgeresultater, der er relevante og fyldestgørende for dem.

Det betyder, at det især er her, I skal sætte ind, når I søgemaskineoptimerer jeres hjemmeside.

Det kan man dog gøre på flere måder, og jeres placering afhænger af mange forskellige ting. Dybest set kan man dog skelne mellem tre forskellige “fronter”, man bør arbejde med indenfor SEO.

 

Onsite SEO

Den første, og måske mest selvindlysende front, er den, man kalder ‘onsite SEO’. Her handler det simpelthen om at fortælle søgemaskinen, hvad siden handler om. Det handler om at optimere indholdet, så det er klart og tydeligt, hvad siden tilbyder for brugeren.

På denne front skal I især arbejde med:

  • Unikke søgeord og søgefraser
  • Hjemmesidens sidetitel (‘title tag’)
  • Metabeskrivelse (‘meta description’)
  • Sidens indhold (tekst, billeder, video m.m.)
  • Interne links, der kan give yderligere relevant indhold til brugeren

 

Teknisk SEO

Den anden front, I bør være opmærksomme på, er den tekniske. Tekniske problemer kan ødelægge ens position i søgeresultaterne, selv hvis ikke det er muligt at sætte en eneste finger på jeres indhold.

I skal derfor bl.a. også holde øje med om:

  • Søgemaskinen kan tilgå og indeksere alt på hjemmesiden (‘crawlability’)
  • Hjemmesiden er mobilvenlig
  • Hjemmesiden har en ordentligt hastighed
  • Siderne består af duplikeret indhold (det er generelt ikke en fordel)

 

Offsite SEO

Til sidst er det også nyttigt at arbejde med nogle ting, der påvirker hjemmesidens placering i søgeresultater, men som man ikke selv kan påvirke internt på ens egen hjemmeside.

Det kan f.eks. være:

  • At skaffe indgående links (‘linkbuilding’)
  • At oprette ens virksomhed på Google My Business
  • At få gode brugeranmeldelser

 

Hold da op, det var mange ting…

Er du overvældet? Det forstår vi godt. Heldigvis findes der mange online ressourcer, der kan lære jer alt om søgemaskineoptimering, hvis det er et område, I er interesseret i at arbejde videre med.

Hvis I ønsker professionel hjælp, så tøv ikke med at tage kontakt til os. I e-mind ved vi alt, hvad der er at vide om SEO.

Vi kan hjælpe jer med at optimere jeres hjemmeside, så I kommer op i toppen af søgeresultaterne på Google.

 

Kontakt os allerede i dag! 

Vi elsker at nørde med SEO.

 

Måske dette også kunne interessere dig...

Digital analyse

22 juli, 2019

Analyse af jeres digitale tilstedeværelse Få et overblik over jeres eksisterende online aktiviteter, så I kan optimere jeres digitale indsats.   Tusindvis af timer og … Læs mere

Søgeordsanalyse

8 maj, 2019

Bliv fundet på Google Find ud af hvad jeres målgruppe søger efter med en søgeordsanalyse fra e-mind.   Vil I vide, hvad jeres målgruppe … Læs mere

Kunderejse

8 maj, 2019

Lad kunderejsen ende hos jer Få flere kunder i butikken med en kampagnepakke fra e-mind.   Vi kender det alle sammen. Vi tænker på … Læs mere

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du at vi bruger cookies, for at gøre din oplevelse bedre. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk