E-mind kickstarter Hans Schourups salg på nettet med en omsætningsfremgang på 400% og udvikler forretningen gennem en digital strategi.

 

Fondsejede Hans Schourup A/S er blandt landets førende leverandører af lagerløsninger med imponerende kundereferencer i dansk erhvervsliv, bl.a. Grundfos, Maersk, DuPont, Lundbeck etc. Hans Schourup er på hjemmebane, når det drejer sig om projektsalg af avancerede lager- og logistikløsninger. Med et skarpt fokus på udvalgte varekategorier er der nu kommet gang i netsalget af standardvarer.

Hans Schourup har den rigtige platform bestående af markedskendskab, produktekspertise samt sortiment for at få succes på nettet med salg af standardvarer.

Vi har en unik produktportefølje og et kompetent projektsalgsteam, som kan rådgive og designe den rigtige løsning til kunderne. Som et supplement til projektsalget har det været naturligt at kigge på netsalg af vores standardprodukter, såsom plastkasser, omklædningsskabe og lagerreoler, som ikke kræver rådgivning og specialtilpasninger,

– siger administrerende direktør Troels H. Jensen om tankerne bag etableringen af en online-salgskanal.

Hvad valgte e-mind?

For at komme rigtigt fra start rådførte Hans Schourup A/S sig med e-mind for at optimere udbyttet af markedsføringskronerne. I samarbejde med indkøbs- og salgsafdelingen blev der defineret en klar plan for, hvilke produkter der skulle sælges og markedsføres på nettet.

Få måneder efter vi fik implementeret vores web- og markedsføringsplan var online-salget steget med over 400 %, hvor vi samtidig fik væsentlig mere værdi for vores markedsføringskroner, da vores markedsføringsomkostningerne pr. salg blev reduceret med 75 %. Vores succesrige start på nettet har betydet, at vi nu arbejder meget strategisk med de enkelte produktkategorier for at sikre et godt udbytte,” fortæller Troels H. Jensen.

Etablering af websalget er første trin i samarbejdet mellem Hans Schourup og e-mind. Næste trin er at kigge nærmere på Hans Schorups øvrige tilstedeværelse på internettet, hvilket e-mind har sammenfattet i en forretningsorienteret digital strategi, der skal sikre optimal dialog og kommunikation med kunden, uanset hvor og hvordan kunden møder Hans Schourup.
Vores online-aktiviteter på website og sociale medier har fremadrettet en afgørende betydning for vores offline-forretning. Det er på nettet, vores nye kunder møder os første gang, og det er her vi får muligheden for at bevise over for kunden, at vi er den rette leverandør for dem. Tingene hænger tæt sammen i dag,”sammenfatter Troels H. Jensen.

Troels H. Jensen fremhæver e-minds forretnings- og resultatorienterede tilgang til udvikling og implementering af en effektiv webstrategi:

e-mind ser på e-handel som købmænd, og forstår hvad det vil sige at drive forretning på nettet. Der er fuld fokus på at gøre tingene rigtigt første gang, og der er fokus på at nå målsætningerne. Det drejer sig ikke om markedsførings hokuspokus, men om at gøre noget der virker, og så er der value for money. Jeg anbefaler e-mind, hvis man vil udvikle sin forretning på nettet”.

e-minds tilgang bygger på egne erfaringer med at drive forretning på internettet, og derfor falder det helt naturligt, at e-mind involverer sig dybt i processen, når en kunde skal have sat skub i online-salget:

Vi vokser gennem vores kunders succes, fordi vi tror på, at de er med til at opbygge vores troværdighed,” fortæller indehaver af e-mind, Jesper Granzow Andersen.

OPTIMERING

FLERE ONLINE HENVENDELSER

FORRETNINGSANALYSE

SYNLIGHED

ONLINE SALG

STRATEGI

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du at vi bruger cookies, for at gøre din oplevelse bedre. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk