Teknologi skal understøtte din virksomheds forretningsmæssige målsætninger og behov, og hos e-mind har vi netop specialiseret os i udvikling og implementering af tekniske løsninger, der gør det muligt for jer at indfri ambitionerne. 

 

Vi samarbejder med markedets førende ERP og CMS huse, og er stolte af at kunne kalde os “Webbureauet uden IT begrænsninger”. Du vil altid kunne regne med, at vi rådgiver uvildigt om valg af teknologi, så I investerer i netop den løsning, der bedst matcher jeres behov, målsætninger og ressourcer.

Du kan i menuen læse mere om de forskellige teknologier, vi arbejder med, samt få et overblik over vores anbefalinger af platforme.

Vi anbefaler dog rigtig mange af vores kunder, at arbejde med en “Open Source Platform” – da fordelene ved Open Source er store. De vigtigste er, at man ikke betaler for softwaren, men kun for udviklingstiden. Man er ikke bundet til et bestemt udviklingshus, man kan skifte leverandør når som helst. Du kan læse mere om fordelene ved brug af Open Source til websites og webshops her.

 

Webshop

E-handelsplatform og Integration

Hos e-mind er vi eksperter i udvikling og optimering af e-handelsløsninger. Vi rådgiver uvildigt om valg af e-handelsplatform og om muligheden for at integrere til jeres øvrige IT-systemer, så der opnås optimale processer og arbejdsgange.

 

Valg af e-handelsplatform er en strategisk beslutning, som kan virke uoverskuelig, fordi udbuddet af platforme er stort, og det er svært at danne sig et overblik. Hver platform har sine styrker/svagheder, der kombineret med integrationsmuligheder, vedligeholdelse og prisniveau, vil være afgørende for, om platformen matcher lige netop jeres behov, ressourcer og budget.

Hos e-mind har vi beskæftiget os med e-handel og valg af platforme i mere end 16 år og kender derfor udbuddet af tilgængelige systemer ned til mindste detalje. Vi rådgiver uvildigt om valg af platform, og om vi anbefaler jer at gå videre med Magento, Sitecore, uCommerce eller noget helt andet, kommer derfor an på både jeres og jeres kunders behov. Efter grundige analyser har vi dog alligevel udvalgt en e-handelsplatform, som vi anbefaler de fleste af vores kunde at arbejde med - Magento Webshop, som er bygget på Open Source.

E-handelsplatform med integration

Ligegyldigt hvilken e-handelsplatform I vælger, kan I gennem integration mellem e-handelsløsningen og jeres øvrige forretningssystemer opnå store besparelser og øget sikkerhed i leverancen af jeres produkter. Med integration kan I eksempelvis automatisere følgende processer:

  • Administration af produktbeskrivelser, billeder, priser og lagerstatus
  • Ordremodtagelse
  • Forsendelse, fakturering samt status på disse
  • Modtagelse og registrering af betaling
  • Kundeservice

Med en e-handelsløsning fra e-mind opnår I dermed klare fordele i det daglige arbejde, da e-handelsløsningen (kan) integreres direkte med jeres økonomisystem/ERP. Vedligeholdelsen af varer, priser, lagerstatus, ordrer mm. foregår på den måde i jeres eksisterende økonomisystem, og I undgår derved unødvendigt dobbeltarbejde.

Kontakt e-mind og få sparring og input til, hvordan I vælger den e-handelsplatform, der bedst matcher jeres krav, ressourcer, forretningsmæssige målsætninger og ikke mindst budget.

Website

I forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af et nyt website, skal der træffes valg om et CMS (content management system), hvorefter løsningen skal implementeres på den valgte platform.

Med mere end 16 års erfaring har vi opnået dyb indsigt i de mest anerkendte CMS'er på markedet. Vi rådgiver derfor uvildigt om valg af netop det CMS, der bedst matcher jeres forretningsmæssige behov, målsætninger og ressourcer. Efter grundige analyser har vi dog alligevel udvalgt en e-handelsplatform, som vi anbefaler de fleste af vores kunde at arbejde med – WordPress, som er bygget på Open Source.

Hvordan vælger I det rigtige CMS?

I processen med at vælge det CMS, der bedst matcher jeres behov og budget, vurderer vi ud fra følgende parametre:

  • Brugervenlighed i administrationen
  • Rettighedsstyring i administrationen
  • Multisites
  • Sprogstyring
  • Omfanget af forventet specialudvikling og integration
  • Fleksibilitet i forhold til layout
  • Licenseringsmodel i forhold til fremtidige behov
  • IT-mæssig modenhed

Efter implementering af det valgte CMS uddanner vi jer i brug af systemet, så I opnår maksimalt udbytte af jeres nye webløsning.

Kontakt e-mind og hør mere om, hvilke overvejelser I bør gøre jer i forhold til valg af CMS.

 

Kontakt os

Klik her

Magento

Skalérbar og professionel e-handels platform.

200.000 virksomheder inklusiv Nike, North Face m.fl. bruger allerede Magento til at drive deres e-handel succesfuldt.

Skalérbar

Magento er en skalerbar e-handels løsning, som vokser i takt med, at din virksomhed og dine behov vokser. Magentos skalerbarhed og fleksibilitet gør, at webshoppen kan håndtere både store og små webshops. Der findes mange forskellige moduler, som giver dig stor fleksibilitet i forhold til at skræddersy din e-handelsløsning til netop din forretnings behov.

Leverandøruafhængig

Med Magento har du fuld adgang til både kildekode og database. Du kan derfor uden problemer skifte både udviklingshus/digitalt bureau og hostingleverandør.

God brugeroplevelse

Loyale kunder er nøglen til succes i enhver virksomhed. Vælger du en Magento webshop, kan du optimere dit salg via mersalg, promotionskoder samt mulighed for at vise relaterede varer.

Omkostninger

Mange moduler i Magento er gratis eller billige at anskaffe, da systemet er open source. Men ofte vil den udvidede licens-udgave være nødvendig for at give kunderne den bedst mulige oplevelse.

Integration

Magento kan uden problemer integreres med dine eksisterende betalings gateways, ERP- og lagerstyringssystemer.

Vil du vide mere?

Siden her giver kun et lille indblik i mulighederne med Magento. Ønsker du at vide mere, tager vi gerne en uforpligtende snak om, hvad e-mind kan gøre for din forretning, så du får det optimale ud af din webløsning.

WordPress

Globalt Open Source CMS - også til større virksomheder.

WordPress er ganske enkelt verdens mest udbredte CMS. WordPress blev oprindeligt bygget til at håndtere blogs og er efterhånden vokset til at være det mest udbredte content management system med over 70 mio. websites på verdensplan.

Med udbredelsen udvikler WordPress sig fra at være 'Hr. Hansens hjemmeside' til at være en seriøs online platform, og en opdateret WordPress webløsning er i dag lige så sikkert som ethvert andet CMS. Dette er de store virkomheder nu også ved at få øjnene op for, og fx valgte Dansk Supermarked i 2013 at skifte deres webløsning ud med en WordPress platform.

Fleksibelt

WordPress har en lang række gratis temaer og plugins, som du kan opbygge dit website ud fra. På den måde er det et meget brugervenligt system, og det kræver ingen særlige forudsætninger at komme i gang. Men WordPress lader sig ikke begrænse og giver også mulighed for en masse tilkøb ud over standardmodulerne.

Uendelige udvidelsesmuligheder
Platformen kan tilknyttes en masse ekstramoduler. De mange moduler gør, at du kan opbygge dit website, ligesom du ønsker det og gøre dit website unikt. WordPress har flere tusinde plugins, som du kan udvide dit website med, hvad enten du ønsker slideshow, kalender, banneradministration, debatforum m.m.

Nem administration
Et WordPress website er nemt at administrere - det er derfor, det er så populært. Brugervenligheden er i fokus, og det er derfor nemt at skrive nyheder, oprette sider/billeder og i det hele taget vedligeholde dit WordPress website.

App
WordPress har sågar en app, som gør det nemt at redigere indhold og poste billeder, selvom du ikke sidder på kontoret.

Ingen årlige licensudgifter
WordPress er et Open Source CMS, hvilket betyder, at der ikke er årlige licensudgifter. Du skal blot betale for domæne og hosting af dit website.

Leverandøruafhængig
Open Source betyder også, at du har fuld adgang til kildekoden, og du kan derfor uden problemer skifte udviklingshus.

Community
WordPress er udviklet og drevet af udviklere fra hele verden, som konstant arbejder for at opdatere og sikre platformen. Ligeledes er der meget hjælp at hente her, hvis du mangler svar i forbindelse med administrationen af dit WordPress website.

Vil du vide mere?

Siden her giver kun et lille indblik i mulighederne med WordPress.

Ønsker du at vide mere, tager vi gerne en uforpligtende snak om, hvad e-mind kan gøre for din forretning, så du får det optimale ud af din webløsning.

Kontakt e-mind og hør mere om, hvad vi kan gøre for din forretning.

Indløsningsaftaler og betalingsgateways

e-mind har mere end 16 års erfaring med netbetalinger. Vi kan varetage alle aftaler med 3. parts leverandører i forbindelse med oprettelse af webshops, online betaling, booking eller andet, der kræver betaling.

 

Vi overholder deadlines og sikkerhedskrav

e-mind rådgiver dig gennem alle processer, det kræver for at oprette en webshop - eller du kan vælge at overlade al papirarbejdet omkring oprettelsen til os. Vi har fokus på ansøgningsfrister og de ofte lange behandlingstider, så dine aftaler kommer i hus i tide.

 e-mind kontrollerer indledningsvis, at websitet lever op til de funktionelle krav for at kunne foretage netbetalinger, og vi samarbejder naturligvis kun med veletablerede, sikre betalingsløsninger.

Indløsningsaftaler

e-mind tegner relevante indløsningsaftaler for din online forretning ved Nets eller andre kortindløsere.

Betalingsgateways

Vi vil normalt anbefale at integrere en webshop med betalingsgateway, så trækning af betalinger kan foretages automatisk.

e-mind tilbyder også oprettelse af andre betalingsgateways ved fx Quickpay, eller E-pay.

Kontakt e-mind og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at få størst udbytte af jeres betalingsløsning.