Digitaltrykkeriet Ecograf har lavet kundecase om e-minds valg af visitkort

Selvom vi hos e-mind primært arbejder med online-universet, så er vi stadig en del af den fysiske, offline-verden – og derfor bruger vi også noget så traditionelt som et visitkort, når vi møder nye kunder og forretningsforbindelser.

e-minds leverandør af digitaltryk Ecograf har skrevet en relevant artikel i deres seneste nyhedsbrev omkring det at kræse lidt ekstra for visitkortet som en del af brandingen, og har derfor taget udgangspunkt i vores historie. Læs indlægget her:
Har du styr på din fortælling?

VISITKORTET – De fleste af os har et, og de fleste af os har også en holdning til det…

  • Er det nyttigt eller lige meget om man har et?
  • Og hvad med designet?
  • Er det i tråd med firmaets branding?
  • Er det iøjnefaldende eller kedeligt?
  • Står der det, der skal stå?

Dit visitkort behøver ikke bare at være et kort med kontaktoplysninger.
Der findes et utal af måder at differentiere sig på. Du kan få et bureau til at lave den skarpeste designlinje til dig, som føres ud i alle led, under skrap supervision af din marketingansvarlige. Eller du kan selv gennemgå dine forskellige medier og sørge for, at de bliver rettet ind, så der er en tydelig profil hele vejen. Hvad enten du vælger den ene eller den anden måde at optimere din branding på, så kommer du ikke udenom at tage et kritisk kig på dit visitkort.

Hvad valgte e-mind?

e-mind er en konsulentvirksomhed, der har specialiseret sig i e-business og online marketing. Derfor valgte de, at deres visitkort skulle ligne en Google søgning på firmaet selv. Sjov og oplagt ide. De bad derfor Ecografs grafiker om at lave opsætningen af visitkortet efter deres anvisninger. For at understrege værdien af en gennemført firmaprofil, gik e-mind all-in og valgte et papir, som underbygger og løfter visitkortets grafiske design.

Papiret, som e-minds visitkort er trykt på, er et helt unikt tre-lags papir med farvet kerne. MultiLoft hedder det. e-mind fik lavet visitkortene med en blå kerne, som matcher firmaets egen blå profil farve.

Kortet er smukt, iøjnefaldende og selvom det er seriøs profilering har det masser af glimt i øjet. Som efterbehandling har kortet fået soft touch kachering på begge sider. Det er en tynd film der påføres kortet og giver det – som navnet antyder – en behagelig, blød overfladefornemmelse. Et lille ekstra touch af eksklusiv luksus!

Jesper Granzow fra e-mind er ikke et sekund i tvivl om, at den ekstra udgift til visitkortene er givet virkelig godt ud, for som han fortæller, så er reaktionen altid den samme, når han giver et visitkort til en forretningsforbindelse: ”Wauw – det er et fantastisk kort. Hvordan er det lavet?” Hvor mange af os kan overhovedet få bare en antydning af en reaktion på vores visitkort, når vi giver det til nogen?

OPTIMERING

FLERE ONLINE HENVENDELSER

FORRETNINGSANALYSE

SYNLIGHED

ONLINE SALG

STRATEGI

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du at vi bruger cookies, for at gøre din oplevelse bedre. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk